GRATIS FRAGT PÅ KØB OVER 399,-
HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE
PROFESSIONEL HUDPLEJE ONLINE
30 DAGES FORTRYDELSESRET

Tag et break i en travl hverdag og giv din hud en lækker ansigtsmaske

At låse døren, sætte musik på og gå ned i det varme vand i badekarret med et glas koldt vin i hånden og en lækker ansigtsmaske der ligger blødt på huden i ansigtet. Det er personlig pleje. Det er ren velvære. Det er drømmen! Så hvorfor ikke bare give dig selv lov til at slappe af? 
 

Her er din undskyldning for at slappe af.

Vi har alle brug for afslapning, og det samme gør sig gældende for vores hud. Den skal have lov til at være fri og få noget luft fra fx makeup, cremer og andre produkter, vi dagligt påfører den - også selvom vi gør det i den bedste tro. For selvom det er sundt med både olier, serummer og cremer, skal vi også sørge for, at huden får ro og hvile. Og hvordan gøres det bedre end at tage en afslappende stund uden tanke på børn, arbejde og daglige gøremål. Det er sundt - og det er sundt for både krop og sjæl!

Det betyder, at vi i ny og næ skal give os selv lov til at tage en tid, hvor vi kun har fokus på os selv og den velvære, vi hungrer efter i dagligdagen. Det skal være en tid fyldt med forkælelse, og det skal være en tid, der giver vores hud en fornyet energi.

Og er det egentlig muligt at slappe mere af, end når man påfører en lækker ansigtsmaske, der skal have lov til at hvile og virke? Det er ren velvære for huden, og det er personlig pleje, der gavner dit udseende. 

 

Hvorfor en ansigtsmaske?

En ansigtsmaske er fyldt med gavnlige ingredienser og aktive stoffer, der er med til at opbygge og pleje huden, så den opretholdes og får en fantastisk glød. Den bliver mere sund, og den får derfor også lettere ved at modstå de miljømæssige gener, den dagligt udsættes for.

Der findes en lang række forskellige masker, som alle har hver deres gavnlige formål og virkninger. Du kan fx vælge mellem en beroligende, fugtgivende og dybderensende maske. Den beroligende maske er god til dig, hvis du har sart hud. Den sarte hud er smuk men tynd, og derfor kan den nemt blive rød, prikket og irriteret. Den fugtgivende maske er god, hvis du har tør hud. Den giver næring og vækker din hud, så den igen bliver strålende og silkeblød. Og den dybderensende maske renser det grålige slør af din hud, hvorfor den også kan fungere som forebyggelse mod uren hud. 

Nogle masker er altså tykke og størkner, mens andre er tynde og gel-agtige. Nogle har ingredienser, der modvirker og udglatter rynker, nogle har stoffer, der aktivt plejer tør hud, og andre igen er effektive for dem, der har fedtet hud med en tendens til akne. 

Hvilken, der er den bedste ansigtsmaske, er således både et temperamentspørgsmål i forhold til konsistens og anvendelse lige såvel, som det er et individuelt spørgsmål, der afhænger af den hudtype, du har.

 

Sådan bruger du en ansigtsmaske

Før du går i gang med at smøre en ansigtsmaske på, er det vigtigt, at du gør huden klar til den behandling, du er i færd med at give den. 

Start derfor med at rense huden, så du gør den modtagelig for ansigtsmasken. Prøv fx rensen E.X.F.O. Cleanse fra pHformula, der også kan fungere som en ansigtsmaske. Rensen er skånsom og beroligende og efterlader din hud klar, glat og velfugtet.

Herefter påfører du masken, som det foreskrives på det enkelte produkt - undgå dog altid øjne og læber. Face Lift Mask fra Medex er en fugtgivende og opstrammende maske, der hjælper med dannelsen af kollagen og forbedrer hudens fasthed og smidighed, mens Transparent Collagen Mask også fra Medex er en maske til den modne, slappe og tørre hud. Masken er gennemsigtig og stivner ikke, hvorfor den heller ikke skal vaskes af. Den fungerer som en ekstra nærende creme, der trænger dybt og effektivt ind i huden. Clarifying Mask fra Nimue egner sig også til den modne hud. Den eliminerer urenheder og absorberer overflødigt tagl. 

Har du problemer med tør, uren og miljøbelastet hud, kan en fugtgivende maske som Super Hydrating Mask fra Nimue være den rette. Den genopbygger, beroliger og fugter den tørre og dehydrerede hud. Purifying Mask fra Nimue er god mod tilstoppet hud og akneudbrud. Den indeholder aktive ingredienser i den rette kombination, koncentration og styrke for at regulere og bevare hudens normale funktion, derfor virker den både antiseptisk, beroligende og helende. Og så er der Rejuvenating Treatment Masque fra Exuviance. Den er fantastisk, hvis du har hyperpigmenteret eller miljøbelastet hud og indeholder aktive ingredienser med lysende og fugtgivende egenskaber.  

Når du har påført masken, lader du den hvile på huden, indtil den er enten størknet, tørret ind eller har haft tid til at pleje og give den ønskede, gavnlige effekt. Herefter vasker du den grundigt af med rent, lunkent vand - hvis den skal fjernes. Brug gerne en blød klud og vær ikke for hård mod huden. Påfør så enten en toner eller skintonic, et serum og en ansigtscreme, der er med til at højne den gavnlige effekt. 

Og så har du vist også slappet nok af for i dag ;-)

Du finder alle vores ansigtsmasker her!